I det seneste stykke tid har jeg, i forlængelse af budgetforliget, tænkt en del over, hvad det vil sige at være politiker og hvad politik i sin essens egentligt er.

Lad mig starte med at være helt ærlig: Det krisebudget som vi har sendt i høring, har været enormt svært at lave. Det har på ingen måde været sjovt.

Vi skærer hårdt til, og det gør vi helt vildt mange steder - også steder hvor det gør ondt på mig. Vi skærer også steder, som er hjerteblod for Venstre. Det samme gælder de øvrige partier bag forliget.

Det gør vi ikke, fordi det er ønskværdigt. Vi gør det fordi, at det er nødvendigt. Og når nu det er nødvendigt, så gør vi det på den måde, som vi tror er bedst for hele vores kommune. Det har krævet svære beslutninger, hvor der har været mange hensyn at tage højde for.

På mange måder, har det vist mig, hvad politik i sin essens er. Politik er ikke kun, at dele gaver ud, sige det der er populært eller at råbe højest, selvom det ofte kan se sådan ud (og måske særligt når der er valgkamp).

Politik er afvejninger, prioriteringer og beslutninger. Det er hårdt arbejde, med stakkevis af materiale, viden og fakta der skal gennemtykkes. Det er samtaler, snakke og indtryk der fordøjes. Det er at samle et overblik, at finde ind til kernen og turde tage beslutninger.

Når økonomien så ovenikøbet er knap, som den virkeligt er for tiden i Slagelse, så vil det være utroligt svært. Naturligvis.

Det er også når økonomien er knap, at partier og politikere for alvor viser hvem de er. Det er her vi viser, om vi tør tage ansvar når det gælder. Om vi tør at tage de svære beslutninger, når det er nødvendigt, også selvom det er upopulært. Om vi tør at gøre det vi tror er bedst for kommunen, ikke bare nu og her, eller for en lille del af kommunen, men på den lange bane for hele kommunen.

Det er, at samle alle de samtaler, snakke, indtryk, viden og fakta fra materialet og afvejninger, og så turde omsætte det til konkrete beslutninger, med alle de konsekvenser det har.

Jeg mener, at alle dem budgettet rammer, nemlig borgerne, fortjener at møde os politikere i øjenhøjde. De fortjener at høre, hvorfor vi gør og mener, som vi gør. Vi skal ikke gemme os, heller ikke selvom beslutningerne er upopulære.

Derfor har jeg brugt enormt meget tid i de seneste uger, på at læse samtlige høringssvar, været til demonstrationer i timevis og snakket med forældre og elever, været til møder på skolerne, stået foran brugsen i weekenderne i de lokalområder, der er berørt af skolelukninger og besvaret mails, kommentarer, opslag osv. på sociale medier med bekymringer.

Alle de indtryk har resulteret i en række mindre ændringsforslag til budgettet, og ikke mindst i stor viden og indsigt i de bekymringer der er.

Så til alle jer jeg har været i dialog med. Tak! Det har ikke været forgæves. Jeg tager alle samtaler og input med mig. Jeg ved godt, at vi ikke er enige om alt, og at budgettet ikke er, som alle ønsker.

I skal vide, at I har gjort et stort indtryk på mig. Jeg vil gøre mit for, at når implementeringen af budgettet skal finde sted, så tager vi alle jeres bekymringer med ind, og forsøger at finde løsninger og give afklaring på så meget vi overhovedet kan.