I dag har jeg været til mit første møde i Praksisplanudvalget. Det er jeg udpeget til af det Kommunale Kontakt Råd, som en ud af fem kommunalpolitikere der repræsenterer kommunerne i Region Sjælland 💪🏻
Her har vi fokus på, hvordan vi sikrer praktiserende læger i hele vores region, hvordan vi sikrer bedre samarbejde mellem kommunerne, regionen og de praktiserende læger samt meget andet 🤝🏻
Det er en enormt spændende og vigtig opgave. Vi har nemlig et stort problem med lægedækning i vores region. Det kræver, at vi tænker kreativt og finder nye løsninger, så alle borgerne i Region Sjælland har adgang til en praktiserende læge 🩺
Jeg glæder mig til arbejdet, og til at blive klogere, også selvom det bliver en kort fornøjelse, da arbejdet er begrænset indtil sundhedsklyngerne starter efter sommer 🏥