De sidste par dage har jeg været rundt i vores kommune som debatdeltager i Skolevalget. Jeg har været på Stillinge Skole, Helms Skole i Korsør og på hjemmebane på Antvorskov Skole, som også er min egen gamle folkeskole. 📚
I går aftes kom resultaterne så, og de viste at Slagelse Kommune er, som den eneste i Region Sjælland, blevet malet blå. I Slagelse fik vi i Venstre nemlig 23,6 % af stemmerne og blå blok fik 56,8 %. 🙌🏻
Skolevalget er altid en sjov oplevelse, men i år har det været ekstra sjovt at være med til, da jeg jo også er byrådskandidat. Og da jeg fortalte det på Helms Skole, så var der hurtigt en elev som undrede sig og sagde: “Jamen du ligner jo ikke en politiker”. 🤔
Og det understreger på bedste vis behovet for et mere mangfoldigt byråd, hvor gennemsnitsalderen er lidt lavere end 56 og der er flere end 2 under 45 år i byrådet. Det håber jeg at kunne ændre på, så jeg kan sikre at ungdommen får en tydelig stemme i byrådet. 🗣
Så det tegner godt frem mod kommunalvalget, og viser at ungdommen i Slagelse er borgerlig og liberal. Det håber jeg også vil gentage sig d. 16 november. 💪🏻
Til kommunalvalget skal vi nemlig også sørge for at Slagelse Kommune igen bliver malet blå, ligesom skoleelever har gjort det til Skolevalget. 🔵