I dagens Sjællandske er jeg at finde både på forsiden og på s. 6, hvor du kan læse om min baggrund, historie og politiske visioner.
Grunden til at jeg er gået ind i lokalpolitik, er netop med baggrund i min egen historie. Derfor er det også fedt at få lov at fortælle den i dagens avis.
Jeg elsker nemlig Slagelse Kommune. Det er her jeg er født og opvokset. Det er her jeg har hjemme. Men som så mange andre unge, så flyttede jeg også herfra, da jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet. Men i dag er jeg vendt hjem igen efter tre år i København.
Den historie er også essensen i mine politiske visioner for vores kommune. Flere skal vælge Slagelse Kommune til, hvad enten de vender tilbage eller er tilflyttere.
Derfor skal vi udvikle vores kommune. Vi skal skabe arbejdspladser og gode fritidsmuligheder. Vi skal at udvikle vores byer og sikre god kernevelfærd. Vi skal bygge attraktive boliger og tiltrække virksomheder.
Der er brug for det, for hvis vi ikke gør noget, så vil vi sakke bagud i forhold til vores naboer. Det viser den seneste befolkningsprognose.
Jeg håber det lykkedes, så min historie blot vil være en af mange og den seneste befolkningsprognose vil blive modbevist.
https://sn.dk/Slagelse/23-aarig-vil-i-byraadet-Jeg-tror-ikke-at-vi-politikere-skal-ligne-hinanden/artikel/1420906