Jeg brugte i dag min mandag aften på at se byrådsmøde her i Slagelse Kommune. For at lære om politikken i vores kommune og for at følge med i aktuelle sager. Men det fortrød jeg godt nok hurtigt.
Det var et byrådsmøde med mange vigtige dagsordener og emner. Men i stedet for at diskutere dem og finde løsninger sammen, så blev det præget af mudderkast, fnidder og alt andet end samarbejde. Alt andet end hvad lokalpolitik burde være.
Det gjorde mig oprigtigt talt trist på min kommunes vegne. For Slagelse Kommune har brug for det helt modsatte. Vi har brug for bredt samarbejde, og for at der bliver fundet løsninger, også på tværs af uenigheder.
Så i stedet for at være trist over det nuværende byråd, så kæmper jeg for at der kommer et nyt til november. Et byråd hvor der bliver skiftet lidt ud og kommer friske kræfter ind. Det tror jeg der er brug for. Det håber jeg, at jeg kan være en del af.
Og det håber jeg du tænker over, når du går sætter dit kryds til november.