I Slagelse Kommune diskuterer vi altid meget økonomi. I 2017 sagde John Dyrby, at økonomien i vores kommune var udfordret. Men hvordan står det så til her 3 år senere, hvor han har haft borgmesterkæden, magten og ansvaret?
Det står skidt til og det er der tre grunde til:
💰 Trods et øget budget på 800 millioner, svarende til 14 % af næste års budget, så har borgerne ikke kunne mærke det. Penge er gået til områder, der konsekvent udfordrer Slagelse Kommune, istedet for til bedre velfærd.
❌ De problemer der udfordrer økonomien, er ikke blevet løst. Det gælder bl.a. på beskæftigelsesområdet. I dag er knap hver 4. på offentlig forsørgelse i Slagelse Kommune. Det er et kæmpe menneskeligt svigt og en stor økonomisk udfordring.
💸 Der er ikke balance i budgetterne. Udgifterne vokser uden at indtægterne følger med. Hvis vi ikke retter op, så vil kassen være tom om blot få år.
Det vil borgmesteren ikke anerkende, så han dækker over det med store lån, som muligvis ikke er lovlige.
Det er tid til en ny retning. Tid til ansvarlig økonomisk politik, hvor vi løser vores problemer og får balance i budgetterne. Det er nødvendigt for at vi kan investere i bedre velfærd og i udvikling af vores kommune. For når vi får flere penge, så skal du kunne mærke det.
Det kræver ansvarlige stemmer i Slagelse byråd, som sikrer at dine penge bliver brugt fornuftigt. Sådan en stemme er jeg, og derfor stiller jeg op til Slagelse byråd ved kommunalvalget næste år.